Energipark Særslev

Nordfyns Kommune

Informationsside om forslag til et energiprojekt syd for Særslev

Seneste status: Projektet er prioriteret politisk.
Vi arbejder løbende med justeringer af projektet og er i dialog med lokalsamfundet og lokale aktører.

Har du spørgsmål eller lyst til at præge projektet, er du meget velkommen til at kontakte os!

Fakta om Energipark Særslev


Foreløbigt udkast

Vindmøller:

  • Tre vindmøller med en totalhøjde på 150 meter (målt fra terræn til vingespids)
  • De tre vindmøller vil erstatte fire ældre, eksisterende vindmøller i området
  • Kapacitet: 13,5 MW

Solcelleanlæg:

  • Op til 54 hektar
  • Kapacitet: Cirka 72 MW

Batterianlæg: Et mindre antal containere

Forventet produktion: Cirka 117.800 MWh/år, hvilket svarer til:

  • det årlige elforbrug for cirka 26.100 husstande
  • CO2-besparelse på cirka 46.000 tons hvert år

Grøn pulje: Cirka 13,2 mio. kr. til lokale, grønne tiltag (ansøges af lokale borgere)





Om energiparken


Green Wind A/S ønsker at etablere en energipark i Nordfyns Kommune bestående af tre nye vindmøller, der erstatter fire ældre vindmøller, et solcelleanlæg på cirka 54 hektar samt etablering af et batterianlæg (BESS).

Vindmøllerne vil have en totalhøjde på 150 meter (målt fra terræn til vingespids). Vindmøllerne placeres i trekant for at sikre god udnyttelse af vindforholdene og et harmonisk visuelt udtryk i landskabet.

Der er udarbejdet et foreløbigt udkast til placering og afgrænsning af solcelleanlægget inden for et samlet projektområde på 65 hektar. Udkastet er udformet med udgangspunkt i en række hen­syn – herunder til omkringliggende naboer, eksisterende naturværdier osv. Afgrænsningen er derfor ikke endelig, men kan justeres og tilpasses i takt med projektets videre udvikling og den løbende dialog med naboer, naturfaglige eksperter, kommunen og øvrige interessenter.

Projektområdet er beliggende i den centrale del af Nordfyns Kommune mellem byerne Hemmerslev, Sønder Esterbølle og Kosterslev, som ligger syd for Særslev.

Tidslinje for projektet


  • Projekt oprindeligt ansøgt af anden udvikler
  • Januar 2025 – Klima- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune har besluttet at prioritere Energipark Særslev til deres videre arbejde. Læs referatet for prioriteringen her. Projektet afventer nu politisk beslutning om igangsættelse af lokalplanproces
  • December 2025 – Green Wind har indsendt opdateret projektansøgning til Nordfyns Kommune
  • Marts 2026 – Markvandring med DN Nordfyn for at udforske områdets naturmæssige muligheder
  • Marts 2026 – Nabobesøg hos helt nære naboer for at informere om projektet og give dem mulighed for personlig dialog, hvor de kan komme med input til projektet. Alle nære naboer modtog informationsbrev og -hæfte
  • Maj 2026 – Dialogmøde med de lokale vandværker og repræsentanter for Særslev Lokalråd med fokus på videndeling og drøftelse af, hvordan energiparken kan indgå ansvarligt i beskyttelsen af grundvandet. Se præsentationen her

Næste skridt: Kommunens beslutning om igangsættelse af lokalplanproces. 





Natur og rekreative muligheder


I Energipark Særslev arbejder vi aktivt med at indtænke natur- og rekreative hensyn som en integreret del af projektet. Et VE-anlæg optager et større areal, men når landbrugsarealer omlægges, opstår der samtidig nye muligheder for at skabe bedre plads til naturen og tilføre området nye kvaliteter.

Inden for projektområdet findes der fredskov samt beskyttede naturtyper som søer og mose. Disse områder vil vi tage særligt hensyn til med fokus på at bevare den eksisterende natur og samtidig styrke naturkvaliteten, hvor det er muligt.

Vi skal desuden have indarbejdet tiltag som blandt andet vildtpassager og andre initiativer, der kan forbedre levevilkårene for dyr og planter og skabe en bedre sammenhæng mellem naturområderne. Derudover ser vi på, hvordan området kan gøres mere tilgængeligt, for eksempel gennem stiforløb eller opholdspunkter, der giver lokale og besøgende bedre mulighed for at opleve naturen tæt på.

Har du idéer og ønsker til projektet?


I forbindelse med den videre udvikling af energiprojektet ved Særslev ønsker vi at høre fra dig. Dine lokale erfaringer og perspektiver giver værdifuld viden om området og hjælper os med at forstå, hvad der har betydning for naboer og lokalsamfund. Derfor vil vi gerne høre, hvad du mener er vigtigt, og hvilke idéer eller ønsker du mener, projektet kan understøtte.

Dine input indgår som inspiration i det videre arbejde med at forme projektet, således det bedst muligt afspejler lokale idéer og ønsker.












    Kontakt os


    Mathilde Bonde, Planlægger

    +45 2151 1803

     

    Søren Aaby, Senior projektudvikler


    Skriv til os


    Ring til os
    +45 8622 6200


    OP