Energipark Ullerup

Nordfyns Kommune

Informationsside om forslag til et energiprojekt nordvest for Søndersø

Seneste status: Projektet er prioriteret politisk.
Vi arbejder løbende med justeringer af projektet og er i dialog med lokalsamfundet og lokale aktører.

Har du spørgsmål eller lyst til at præge projektet, er du meget velkommen til at kontakte os!

Fakta om Energipark Ullerup


Foreløbigt udkast

Vindmøller:

  • Fire vindmøller med en totalhøjde på 150 meter (målt fra terræn til vingespids)
  • De fire vindmøller vil erstatte fem ældre, eksisterende vindmøller i området
  • Kapacitet: 17 MW

Solcelleanlæg:

  • Cirka 65 hektar
  • Kapacitet: Cirka 85 MW

Batterianlæg: Et mindre antal containere

Forventet produktion: Cirka 140.600 MWh/år, hvilket svarer til det årlige elforbrug for cirka 31.200 husstande

Grøn pulje: Cirka 15,9 mio. kr. til lokale, grønne tiltag (ansøges af lokale borgere)





Om energiparken


Green Wind A/S ønsker at etablere en energipark i Nordfyns Kommune bestående af fire nye vindmøller, der erstatter fem eksisterende vindmøller, et solcelleanlæg på cirka 65 hektar samt etablering af batterisystemer (BESS).

Vindmøllerne vil have en totalhøjde på 150 meter (målt fra terræn til vingespids). Vindmøllerne placeres i et parallelogram og er placeret i nærhed til ét af kommunens udlagte vindmølleområder.

Der er udarbejdet et foreløbigt udkast til placering og afgrænsning af solcelleanlægget. Det endelige layout vil blive udformet med udgangspunkt i en række hen­syn – herunder til omkringliggende naboer, eksisterende naturværdier osv. Afgrænsningen er derfor ikke endelig, men vil blive justeret og tilpasset i takt med projektets videre udvikling og den løbende dialog med naboer, naturfaglige eksperter, kommunen og øvrige interessenter.

Projektområdet er beliggende i den centrale del af Nordfyns Kommune mellem Ullerup, Ørritslev og Askeby, som ligger nord for Søndersø.

Tidslinje for projektet


  • August 2024 – Ansøgning sendt til Nordfyns Kommune
  • November 2024 – Opdateret ansøgning sendt til Nordfyns Kommune
  • Januar 2025 – Klima- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune har besluttet at prioritere Energipark Ullerup til deres videre arbejde. Læs referatet for prioriteringen her. Projektet afventer nu politisk beslutning om igangsættelse af lokalplanproces
  • Februar 2025 – Markvandring med DN Nordfyn for at udforske områdets naturmæssige muligheder
  • Februar 2025 – Kaffemøde med helt nære naboer for at informere om vores arbejde og gøre dem bekendte med deres rettigheder

Næste skridt: Kommunens beslutning om igangsættelse af lokalplanproces. 





Natur og rekreative muligheder


I Energipark Ullerup arbejder vi aktivt med at indtænke natur- og rekreative hensyn som en integreret del af projektet. Et VE-anlæg optager et større areal, men når landbrugsarealer omlægges, opstår der samtidig nye muligheder for at skabe bedre plads til naturen og tilføre området nye kvaliteter.

Omkring projektområdet findes der beskyttede naturtyper som søer og mose samt et beskyttet vandløb. Disse områder vil vi tage særligt hensyn til med fokus på at bevare den eksisterende natur og samtidig styrke naturkvaliteten, hvor det er muligt.

Vi skal desuden have indarbejdet tiltag som blandt andet vildtpassager og andre initiativer, der kan forbedre levevilkårene for dyr og planter og skabe en bedre sammenhæng mellem naturområderne. Derudover ser vi på, hvordan området kan gøres mere tilgængeligt, for eksempel gennem stiforløb eller opholdspunkter, der giver lokale og besøgende bedre mulighed for at opleve naturen tæt på.

Har du idéer og ønsker til projektet?


I forbindelse med den videre udvikling af energiprojektet ved Ullerup ønsker vi at høre fra dig. Dine lokale erfaringer og perspektiver giver værdifuld viden om området og hjælper os med at forstå, hvad der har betydning for naboer og lokalsamfund. Derfor vil vi gerne høre, hvad du mener er vigtigt, og hvilke idéer eller ønsker du mener, projektet kan understøtte.

Dine input indgår som inspiration i det videre arbejde med at forme projektet, således det bedst muligt afspejler lokale idéer og ønsker.













    Kontakt os


    Mathilde Bonde, Planlægger

    +45 2151 1803

    Søren Aaby, Senior projektudvikler


    Skriv til os


    Ring til os
    +45 8622 6200


    OP