Energipark Agersbøl

Hedensted Kommune

Informationsside omkring et energiprojekt øst for Lindved

Her på siden kan du følge med i den seneste status på projektet. Arbejdet med at udvikle et VE-anlæg er en løbende, dynamisk proces, hvor ændringer kan opstå som følge af dialog med både naboer, lokale interessenter og kommunen. Derfor kan informationerne om projektet blive justeret i takt med, at planlægningen skrider frem.

Har du spørgsmål eller input til projektet, er du meget velkommen til at kontakte os!

Om energiparken


Green Wind A/S ønsker at etablere en energipark i Hedensted Kommune bestående af fire nye vindmøller, der erstatter én eksisterende vindmølle, et solcelleanlæg på maksimalt 18 hektar samt etablering af et batterianlæg (BESS).

Vindmøllerne vil have en totalhøjde på 150 meter (målt fra terræn til vingespids). Vindmøllerne placeres i et parallelogram for at sikre god udnyttelse af vindforholdene og et harmonisk visuelt udtryk i landskabet.

Der er udarbejdet et foreløbigt udkast til placering og afgrænsning af solcelleanlægget inden for et samlet projektområde på 18 hektar. Udkastet er udformet med udgangspunkt i en række hen­syn – herunder til omkringliggende naboer, eksisterende naturværdier osv. Afgrænsningen er derfor ikke endelig, men kan justeres og tilpasses i takt med projektets videre udvikling og den løbende dialog med naboer, naturfaglige eksperter, kommunen og øvrige interessenter.

Projektområdet er beliggende i den sydvestlige del af Hedensted Kommune ved Agersbøl, som ligger øst for Lindved. På billedet fremgår det foreløbige udkast for Energipark Agersbøl.





Fakta om energiparken


Vindmøller: Fire vindmøller med en totalhøjde på 150 meter (målt fra terræn til vingespids). De fire vindmøller vil erstatte én ældre, eksisterende vindmølle fra 1997.

Solcelleareal: Maksimalt 18 hektar.

Forventet produktion: Ca. 69.700 MWh/år, hvilket svarer til:

  • det årlige elforbrug for ca. 15.400 husstande.
  • CO2-besparelse på ca. 28.400 tons hvert år.

Tidslinje for projektet


  • December 2025Projektansøgning indsendt til Hedensted Kommune. Vi afventer en eventuel politisk igangsættelse. Lige nu arbejder kommunen med andre VE-projekter (læs mere her)
  • Marts 2026 – Nabobesøg hos helt nære naboer for at informere om projektet og give dem mulighed for personlig dialog, hvor de kan komme med input til projektet. Alle nære naboer modtog informationsbrev og -hæfte


Har du idéer og ønsker til projektet?


I forbindelse med den videre udvikling af energiprojektet ved Agersbøl ønsker vi at høre fra dig. Dine lokale erfaringer og perspektiver giver værdifuld viden om området og hjælper os med at forstå, hvad der har betydning for naboer og lokalsamfund. Derfor vil vi gerne høre, hvad du mener er vigtigt, og hvilke idéer eller ønsker du mener, projektet kan understøtte.

Dine input indgår som inspiration i det videre arbejde med at forme projektet, således det bedst muligt afspejler lokale idéer og ønsker.












    Kontakt os


    Søren Aaby, Senior projektudvikler

    Mathilde Bonde, Planlægger

    +45 2151 1803


    Skriv til os


    Ring til os
    +45 8622 6200


    OP