Energipark Hovmose

Kolding Kommune

Informationsside om forslag til et energiprojekt nord for Jordrup

Seneste status: Indledende dialog med nærmeste naboer.
Projektet er for nuværende ikke ansøgt hos Kolding Kommune. Vi arbejder løbende med justeringer af projektet.

Har du spørgsmål eller lyst til at præge projektet, er du meget velkommen til at kontakte os!

Fakta om Energipark Hovmose


Foreløbigt udkast

Vindmøller:

  • Fire vindmøller med en totalhøjde på 140 meter (målt fra terræn til vingespids)
  • De fire vindmøller vil erstatte tre ældre, eksisterende vindmøller i området
  • Kapacitet: 14,4 MW

Solcelleanlæg:

  • Cirka 64 hektar
  • Kapacitet: Cirka 85 MW

Batterianlæg: Et mindre antal containere

Forventet produktion: Cirka 130.000 MWh/år, hvilket svarer til:

  • det årlige elforbrug for cirka 28.800 husstande
  • CO2-besparelse på cirka 51.300 tons hvert år

Grøn pulje: Cirka 15 mio. kr. til lokale, grønne tiltag (ansøges af lokale borgere)





Om energiparken


Green Wind A/S ønsker at etablere en energipark i Kolding Kommune bestående af fire nye vindmøller, der erstatter tre eksisterende vindmøller, et solcelleanlæg på cirka 64 hektar samt etablering af et batterianlæg (BESS).

Vindmøllerne vil have en totalhøjde på 140 meter (målt fra terræn til vingespids). Vindmøllerne placeres i et parallelogram og er alle placeret i ét af kommunens udlagte vindmølleområder.

Der er udarbejdet et foreløbigt udkast til placering og afgrænsning af solcelleanlægget inden for et samlet projektområde på 75 hektar. Udkastet er udformet med udgangspunkt i en række hen­syn – herunder til omkringliggende naboer, eksisterende naturværdier osv. Afgrænsningen er derfor ikke endelig, men kan justeres og tilpasses i takt med projektets videre udvikling og den løbende dialog med naboer, naturfaglige eksperter, kommunen og øvrige interessenter.

Projektområdet er beliggende i den nordvestlige del af Kolding Kommune mellem Knudsbøl og Hovmose, som ligger nord for Jordrup.

Tidslinje for projektet


  • September 2025 – Nabobesøg hos helt nære naboer for at informere om projektet og give dem mulighed for personlig dialog, hvor de kan komme med input til projektet. Alle nære naboer modtog informationsbrev og -hæfte
  • Oktober-november 2025 – Invitationer fra naboer til dialog om projektet
  • November 2025 – På baggrund af dialog med naboer er projektområdet nu justeret fra 114 hektar til 75 hektar
  • April 2025 – Projektnavnet ændres fra Energipark Knudsbøl til Energipark Hovmose efter lokalt ønske





Natur og rekreative muligheder


I Energipark Hovmose arbejder vi aktivt med at indtænke natur- og rekreative hensyn som en integreret del af projektet. Et VE-anlæg optager et større areal, men når landbrugsarealer omlægges, opstår der samtidig nye muligheder for at skabe bedre plads til naturen og tilføre området nye kvaliteter.

Inden for projektområdet findes der beskyttede naturtyper som søer og mose. Disse områder vil vi tage særligt hensyn til med fokus på at bevare den eksisterende natur og samtidig styrke naturkvaliteten, hvor det er muligt.

Vi skal desuden have indarbejdet tiltag som blandt andet vildtpassager og andre initiativer, der kan forbedre levevilkårene for dyr og planter og skabe en bedre sammenhæng mellem naturområderne. Derudover ser vi på, hvordan området kan gøres mere tilgængeligt, for eksempel gennem stiforløb eller opholdspunkter, der giver lokale og besøgende bedre mulighed for at opleve naturen tæt på.

Har du idéer og ønsker til projektet?


I forbindelse med den videre udvikling af energiprojektet ved Hovmose ønsker vi at høre fra dig. Dine lokale erfaringer og perspektiver giver værdifuld viden om området og hjælper os med at forstå, hvad der har betydning for naboer og lokalsamfund. Derfor vil vi gerne høre, hvad du mener er vigtigt, og hvilke idéer eller ønsker du mener, projektet kan understøtte.

Dine input indgår som inspiration i det videre arbejde med at forme projektet, således det bedst muligt afspejler lokale idéer og ønsker.












    Kontakt os


    Mathilde Bonde, Planlægger

    +45 2151 1803

    Kevin Skov Petersen, Senior projektudvikler


    Skriv til os


    Ring til os
    +45 8622 6200


    OP